Smerte & Sportsterapi

Hvad er BMS akupunktur?

BMS akupunktur er en moderne og evidensbaseret form for akupunktur, som bygger på vestlig neurologisk forståelse og smertefysiologi. I modsætning til traditionel kinesisk akupunktur fokuserer BMS-akupunktur ikke på meridianer, men i stedet på reflektoriske områder på kroppen, hvor man kan påvirke nervesystemet og skabe smertelindring, bedre bevægelse og øget funktion.

Hvordan virker BMS akupunktur?

BMS-systemet er udviklet ud fra kroppens neurologiske organisation og arbejder med “mapping” – altså hvordan smerter og dysfunktion i et område kan spejles eller påvirkes gennem et andet. Ved at stimulere specifikke punkter – ofte på hænder, fødder, kranie eller ryg – sendes signaler til centralnervesystemet, som kan dæmpe smerte, reducere muskelspændinger og forbedre bevægelseskvalitet.

BMS-akupunktur kombineres ofte med andre behandlingsformer som:

  • Ledfrigørelse og mobilisering
  • Øvelsesterapi
  • Manuel behandling eller massage

Denne kombination gør det muligt at arbejde både symptomlindrende og årsagsbehandlende.

Hvad bruges BMS akupunktur til?

BMS akupunktur anvendes typisk ved:

  • Muskel- og ledsmerter
  • Nakke-, ryg- og lændesmerter
  • Skulder- og knæproblematikker
  • Nervesmerter eller spændingshovedpine
  • Kroniske eller diffuse smertetilstande

Hvorfor vælge BMS akupunktur?

Denne metode er særligt effektiv, når smerterne er kroniske, komplekse eller diffuse, og når andre behandlinger ikke har givet tilstrækkelig effekt. BMS akupunktur kræver ingen tro på “energiflow” eller meridianlære – det bygger på moderne viden om kroppen, hjernen og smertesystemet.

I min klinik anvender jeg BMS akupunktur som en del af en helhedsorienteret tilgang. Det er en behandling, der kræver aktiv deltagelse fra dig som klient og tilpasses nøje din specifikke situation.

facebook vil jeg løbende opdaterer for eventuelle aflysningstider, nye produkter, nye behandlinger og meget mere. Så følg med på min side